Jeg blev for noget tid siden, inviteret over til Norms og Candaces nevø Robin for at hjælpe med at bygge terasse og spise aftensmad.
Så jeg tog afsted i Norm og Candaces "farmtruck" , og tænkte det ville være hyggeligt at møde andre og snakke med Etienne, en hjælper paa Norms brors gaard. De virkede glade for lidt ekstra hjælp, men snart efter kom der flere gæster.
Jeg havde lige vaeret ude for at gå en tur i området, omkring gården, så havde stadig ikke været i bad eller fået rent tøj på, men det virkede ikke til at genere nogen.
Det viste sig at nogle vennepar og en af de andre nevøer (m. kone og børn) var blevet inviteret på aftensmad, så der var nærmest, en slags feststemning og mig og Etienne var bare en del af det. Det var så vildt at opleve, hvor indlemmet jeg følte mig, som om jeg "selvfølgelig" var en del af denne gruppe, det var meget overvældende og jeg fik snakket med en masse nye mennesker.
Jeg blev også meget imponeret over deres opdragelse, hvor børnene virkede til at rende rundt som de ville... og de udnyttede det, for de havde udviklet nogle fantastiske motoriske evner, den ene lavede vejrmøller ned fra et terrassebræt der ikke var savet af endnu, så den virkede som en vippe, her skal det siges at huset ligger på en bakke, så terrassen er et stykke over jorden.
Nede i kælderen, hvor de havde værelser, lavede de parkour, gymnastik og akrobatik, bl.a. i en gammel sofa de havde og børnene rendte generelt bare op og ned til det blev sent.
Deres knap 1 årige barn Lucky/Logan rendte ligeledes rundt, dog på hans niveau,men imponerende stabilt til fods i forhold til hans alder.
Så generelt en utrolig varm oplevelse... Hov Ja så drikker de lige så mange øl eller flere, som os... de starter selvfølgelig også tidligt for børnene fik også lov til at smage øllen og vinen hvis de spurgte.
Det der dog, står klarest hos mig er, den utrolige gæstfrihed, varme og entusiasme, som jeg fornemmede på mit besøg, ret sejt.
Jeg har siden været der for at hjælpe lidt igen og til et arrangement. I aftes (d. 18/10-18) var jeg på besøg igen, fordi jeg troede jeg havde glemt noget sidst jeg var der.
Så jeg tog cyklen de 45 min ad grusvejen men kunne ikke finde det jeg habde glemt, til gengæld blev jeg inviteret på aftensmad, sådan bare uden videre, det var rigtig hyggeligt og casual, de rendte selvfølgelig en del rundt, men det er jo hvad man kan forvente, af en familie med børn og et nyt, næsten færdigt, hus.
Konen, som kalder sig en "huslig-ingeniør (domestic engineer)" - er det ikke et fedt ord-, hun kan godt lide at skrive musik, så da jeg var der første gang og også denne gang kunne hun ikke lade være med at spille lidt, hvilket var fantastisk, det kunne jeg godt savne lidt, at folk gjorde hvor jeg kom rundt.
Det viste sig at nogle vennepar og en af de andre nevøer (m. kone og børn) var blevet inviteret på aftensmad, så der var nærmest, en slags feststemning og mig og Etienne var bare en del af det. Det var så vildt at opleve, hvor indlemmet jeg følte mig, som om jeg "selvfølgelig" var en del af denne gruppe, det var meget overvældende og jeg fik snakket med en masse nye mennesker.
Jeg blev også meget imponeret over deres opdragelse, hvor børnene virkede til at rende rundt som de ville... og de udnyttede det, for de havde udviklet nogle fantastiske motoriske evner, den ene lavede vejrmøller ned fra et terrassebræt der ikke var savet af endnu, så den virkede som en vippe, her skal det siges at huset ligger på en bakke, så terrassen er et stykke over jorden.
Nede i kælderen, hvor de havde værelser, lavede de parkour, gymnastik og akrobatik, bl.a. i en gammel sofa de havde og børnene rendte generelt bare op og ned til det blev sent.
Deres knap 1 årige barn Lucky/Logan rendte ligeledes rundt, dog på hans niveau,men imponerende stabilt til fods i forhold til hans alder.
Så generelt en utrolig varm oplevelse... Hov Ja så drikker de lige så mange øl eller flere, som os... de starter selvfølgelig også tidligt for børnene fik også lov til at smage øllen og vinen hvis de spurgte.
Det der dog, står klarest hos mig er, den utrolige gæstfrihed, varme og entusiasme, som jeg fornemmede på mit besøg, ret sejt.
Jeg har siden været der for at hjælpe lidt igen og til et arrangement. I aftes (d. 18/10-18) var jeg på besøg igen, fordi jeg troede jeg havde glemt noget sidst jeg var der.
Så jeg tog cyklen de 45 min ad grusvejen men kunne ikke finde det jeg habde glemt, til gengæld blev jeg inviteret på aftensmad, sådan bare uden videre, det var rigtig hyggeligt og casual, de rendte selvfølgelig en del rundt, men det er jo hvad man kan forvente, af en familie med børn og et nyt, næsten færdigt, hus.
Konen, som kalder sig en "huslig-ingeniør (domestic engineer)" - er det ikke et fedt ord-, hun kan godt lide at skrive musik, så da jeg var der første gang og også denne gang kunne hun ikke lade være med at spille lidt, hvilket var fantastisk, det kunne jeg godt savne lidt, at folk gjorde hvor jeg kom rundt.
Kommentarer
Send en kommentar